Ventilatorer
Det er vigtigt for effektiviteten at vælge den rigtige ventilator til den konkrete opgave. Vore ventilatorer er konstrueret optimalt med henblik på at opnå dette. Den hastighed ventilatoren skal køre med, vælges på kurvebladet for den specifikke ventilator. Den nødvendige tilførte effekt er afhængig af modstanden i anlægget.
Der findes forskellige typer af ventilatorhjul som hver for sig egner sig bedst til bestemte opgaver:
Radialventilator med P-hjul - Har plane bagudbøjede skovle, og er konstrueret til renlufttransport. Typen har følgende egenskaber:
• Høj virkningsgrad
• Robust konstruktion
• Ved ændring af anlægsmodstanden fås
kun små variationer i volumenstrømmen
Radialventilator med T-hjul - Har bagudbøjede skovle og er designet til transport af forskellige materialer. Denne type er bl.a. kendetegnet ved følgende egenskaber:
• Mellemtryks- og højtryksudgave
• Robust konstruktion
• Høj selvrensningsgrad
• Håndterer store materialemængder
• Findes i speciel version til transport af plast
og papir
Alle ventilatorer er ATEX-certificerede i henhold til Direktiv 94/9/EF.
Kapacitetsregulering af ventilatorer
Alle ventilationsanlæg af rimelig størrelse kan udstyres med kapacitetsregulering således at volumenstrømmen tilpasses anlæggets brugsmønster. Afhængig af driftskrav kan ventilatorens ydeevne reguleres på flere måder:
• Ved polomkobling mellem to faste omløbstal
(2-hastighedsmotor)
• Ved ledeapparat på ventilatorens indløbsside
• Ved omdrejningsregulering med frekvensomformer
• Ved kombination af ovennævnte
Ved frekvensomformning forbliver ventilatorens virkningsgrad næsten uændret i hele reguleringsområdet samtidig med at der ikke genereres lyd under reguleringen.
Vore ventilatortyper (klik på typen for billede og beskrivelse):
• Transportventilator
JK-D
• Transportventilator
JK-K
• Transportventilator
T-K
• Renluftventilator
JK-MTD
• Renluftventilator
JK-MT
• Renluftventilator
BL

